Grønlandsk rulleliste

Maratonrul 463Overordnede regler:
• Alle øvelser skal udføres indenfor 30 minutter.
• Rullene skal udføres i nummerorden. Start med nr. 1, 2, 3 osv.
• Grønlands pagaj skal bruges.
• Pagajen må holdes forskudt under rullene.
• Det er ikke tilladt på noget tidspunkt at holde om enden på pagajen.
• Kajakkerne skal være min. 4 m i længden.
• Svømmevest er ikke påkrævet.

Rulle beskrivelser:

  1. Side sculling
    Udført ved at ligge på siden og udføre høje støttetag (håndfladerne opad). Kajakken skal være vinkelret på siden.
    2 p. pr. side.
  2. Sculling på maven
    Udført ved at ligge på maven og udføre lave støttetag. Hovedet må være nedad i vandet.
    2 p. pr. side.
  3. Standard grønlandsk rul
    Udført med fejetag, start fremad lænet og afslutning bagudlænet. Man skal vende tilbage til start stilling.
    2 p. pr. side.
  4. Rul med pagajen i albuehulen
    Udført ved at inderste hånd holder pagajbladet som ved et standard rul og yderste arm holder pagajen fastlåst ved albue hulen. Afslutning ved at vende tilbage til start stilling og fastholde pagajen ved albuen.
    3 p. pr. side.
  5. Storm rul
    Udført med lavt støttetag (håndfladerne nedad) og start og afslutning fremad lænet. Inderste hånd skal være i kontakt med skroget under hele rullet.
    3 p. pr. side.
  6. Baglæns rul:
    Udført med et fejende lavt støttetag fra bagende til forende og afslutning fremad lænet. Det er ikke nødvendigt at vende tilbage til start stillingen.
    3 p. pr. side.
  7. Rygrads rul:
    Udført ved at starte med at holde pagajen lodret opad bag på ryggen langs rygraden og bøje forover, afslutte bagudlænet og vende tilbage til start stilling med pagajen fastholdt på ryggen.
    3 p. pr. side.
  8. Baglæns rul med pagajen holdt bag ryggen
    Udført ved at starte bagudlænet med pagajen vandret langs bagdækket og slutte let fremadlænet med pagajen bag ryggen. Det er tilladt at sculle fremad eller bagud for at komme op. Det er ikke nødvendigt at vende tilbage til start stillingen.
    3 p. pr. side.
  9. Standard rul med pagajen bag nakken
    Udførelsen er en variation af nr. 3 standard grønlandsk rul. Efter rullet skal man vende tilbage til startstillingen og stadig holde pagajen bag nakken.
    4 p. pr. side.
  10. Baglæns rul med pagajen bag nakken:
    Udførelsen er en variant af rul nr. 6 baglæns rul. Her behøver man ikke at vende tilbage til start stillingen.
    4 p. pr. side.
  11. Armhule rul:
    Udført ved at starte med at holde pagajen med én hånd og presse pagajspidsen mod brystet lige ved skulderen. Og svinge pagajen mens håndfladen vender opad. Man skal fastholde pagajen ved armhulen indtil man sidder oprejst igen. Her behøver man heller ikke at vende tilbage til start stilling.
    3 p. pr. side.
  12. Lodret scullingsrul
    Udføres ved at pagajen holdes lodret i vandet, med håndfladerne udad, man kæntrer og sculler op til samme side. Pagajen skal være lodret under hele rullet. Start og slut fremadlænet.
    4 p. pr. side.
  13. Scullingsrul med pagajen vandret på fordækket
    Udført ved at holde pagajen i kontakt med fordækket og sculle helt rundt med pagajen vinkelret ift. kajakken. 
    4 p. pr. side.
  14. Scullingsrul med pagajen holdt vandret på bagdækket
    Udført ved at holde pagajen i kontakt med bagdækket og sculle helt rundt med pagajen vinkelret ift. kajakken.
    4 p. pr. side.
  15. Rul med krydsede hænder
    Rullet er en variation af nr. 5 storm rul. Ved rul til venstre er højre hånd krydset over venstre. Bedst er at løfte pagajen efter rullet for at vise at hænderne stadig er krydsede. Her behøver man ikke vende tilbage til oprindelig start stilling.
    5 p. pr. side.
  16. Scullingsrul med pagajen holdt under kajakken:
    Udført som et fremadlænet rul men hvor pagajen sculler under kajakken. 
    5 p. pr. side.
  17. Hurtige stormrul
    Udført ved at udføre så mange stormrul som muligt på 10 sekunder. Man får 3 point ved at gennemføre mindst 3 rul på 10 sekunder. Færre rul giver nul point. Man får et ekstra point for hvert ekstra rul. 4 point for 4 rul etc. Udføres til én side efter deltagerens valg.
  18. Hurtige standardrul
    Udført ved at udføre så mange standardrul som muligt på 10 sekunder. Man får 3 point ved at gennemføre mindst 3 rul på 10 sekunder. Færre rul giver nul point. Man får et ekstra point for hvert ekstra rul. 4 point for 4 rul etc. Udføres til én side efter deltagerens valg.
  19. Rul med jagt pose/pagajflyder
    Udført som et standardrul med en jagt pose/pagajflyder fæstnet til dæklinien lige bag roeren. Flyderen skal ligge til højre ved et venstre rul og omvendt. Flyderen skal både fæstnes til dæklinen bagpå og foran.
    5 p. pr. side.
  20. Rul med kastetræ – start og slut fremadlænet
    Udført ved at rulle med en hånd og holde den anden hånd mod skroget under rullet.
    6 p. pr. side.
  21. Rul med kastetræ – sving fra bagende til forende og slut fremadlænet:
    Udført ved at rulle med en hånd og holde den anden hånd mod skroget under rullet. 
    6 p. pr. side.
  22. Rul med kastetræ – start fremadlænet og afslut bagudlænet
    Udført ved at rulle med et kastetræ i en hånd – med håndfladen opad under rullet. Man må svinge ud med den anden hånd under afslutningen. For at få point skal man slutte oprejst, men behøver ikke at være fremadlænet igen. 
    6 p. pr. side.
  23. Håndrul med start og slut fremadlænet
    Udført ved at rulle med en hånd og holde den anden hånd mod skroget undervejs. 
    6 p. pr. side.
  24. Håndrul med sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
    Udført ved at rulle med en hånd og holde den anden hånd mod skroget undervejs. 
    6 p. pr. side.
  25. Håndrul med start fremadlænet og slut bagudlænet
    Udført ved at rulle med én hånd med håndfladen opad under svinget. Ved start skal håndfladen vende nedad mod dækket. Rullet ligner rul nr. 11 Rul med én arm. Den anden hånd må svinges ind over kajakken ved rullet op. For at sikre point skal man slutte opret, men behøver ikke at vende tilbage til start stilling. 
    7 p. pr side.
  26. Håndrul med knyttet hånd – start og slut fremad lænet
    Udført ved at rulle med en hånd, der holder en bordtennisbold. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op. 
    8 p. pr. side.
  27. Håndrul med knyttet hånd – sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
    Udført ved at rulle med en hånd, der holder en bordtennisbold. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op.
    8 p. pr. side.
  28. Håndrul med knyttet hånd – start fremadlænet og slut bagudlænet
    Udført ved at rulle med en hånd, der holder en bordtennisbold. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op. 
    8 p. pr. side.
  29. Håndrul med en 4 kg´s sten – start og slut fremadlænet
    Udført ved at rulle med én hånd, der holder en sten eller mursten. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op. 
    9 p. pr. side.
  30. Håndrul med en 4 kg´s sten – sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
    Udført ved at rulle med én hånd, der holder en sten eller mursten. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op. 
    9 p. pr. side.
  31. Håndrul med en 4 kg´s sten – start fremadlænet og slut bagudlænet
    Udført ved at rulle med én hånd, der holder en sten eller mursten. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op. 
    9 p. pr. side.
  32. Albue rul
    Udført ved at starte fremadlænet med den ene hånd bag nakken og slutte bagudlænet. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt. For at sikre point skal man slutte opret med hånden bag nakken.
    10 p. pr. side.
  33. Rul med armene over kors
    Udført ved at starte fremadlænet med armene over kors presset ind mod brystet og slutter bagudlænet. Armene skal holdes tæt til kroppen under hele rullet. 
    11 p. pr. side.
  34. Roning med bunden opad
    Udført ved at ro fremad med bunden i vejret på en ret, afmærket rute. Man ror med pagajen ovenover kølen. Det er ikke tilladt at trække vejret på ny undervejs før man afslutter. Der gives et point for de første tre meter og et ekstra point for hver yderligere to meter. F.eks. 4 point for 9 meter.
  35. Hvalros træk: (Indgår ikke i DM)
    Udført ved at undgå kæntring mens 5 personer fra land trækker kajakken sidelæns. Rebet er fæstnet lige bag mandhullet og løber rundt under kajakken fra siden væk fra land, og videre ind til land. Padleren skal holde kajakken vinkelret på rebet for at holde kontrollen. Styringen sker ved at vrikke pagajen og/eller ved at trække pagajen frem og tilbage langs skroget (skaftet holdes mod skroget) Der er en beskrivelse af teknikken i første bind af Qayaq USA Journal. Kajakken skal kunne trækkes mindst 15 meter. 
    9 point. Udføres til én side efter deltagerens valg.

Kilde: Qajaq USA. Capsize Maneuvers Performed at the Greenland Kayaking Championships.
Ovenstående er en dansk oversættelse af rullebeskrivelserne. (Oversat af Tim Padfield & N. Liisberg, Per Hülsen). Ved tvivsspørgsmål er det originalen der er gældende:
>> Qajaq USA - Rolls

Udskriv